Lækagesøgning

Nedenfor ses et eksempel på utæthed ved eftermonteret el-installation (el-panel), der er eftermonteret og hvor der ikke er genudlagt isolering. Som det ses kommer der kold luft ind ved loftet.

Hjem Print Sitemap Send en mail Søg på tegnearbejde.dk

Bygningstermografi

Termografi også kaldet termografering er fotografering med et Infra Rødt (IR kamera), der tager billeder af temperaturforskelle.

Et sådant varmekamera kombineret med trykprøvning gør, at man stort set hele året kan undersøge huse for utætheder ved brug af termografi. Termografiundersøgelser kræver, at der er temperaturforskelle for, at der kan lokaliseres luftutætheder i klimaskærmen.

Fugt på vægge sænker temperaturen - derfor kan bygningstermografi bruges til at lokalisere fugt / skimmelsvamp og hvor betingelserne er tilstede.

Skal man undersøge et hus for utætheder og kuldebroer, kan man om vinteren undersøge dette udefra, hvor der er stor forskel i udetemperatur og indetemperatur.

Om sommeren kan man med BlowerDoor lave undertyk i huset og lave undersøgelsen indefra, da "køligere luft" suges ind i huset ved alle utætheder.

Lokalisering varmerør mm.

Termografikamera er også et fantastisk værktøj til lokalisering af f.eks. gulvvarmeslanger / rør når der er uklarhed over deres rette placering. Det kan udnyttes ved kontrol af byggeri og når der f.eks. skal ske udbedringer og reparationer og man ikke ønsker at ødelægge gulvarmeslanger og lignende.